I går, Grundlovsdag, fik vi langt om længe plantet surbundsbeddet. Spagnummen var heldigvis blevet våd nok. Den har også stået i posen, som var fyldt op med vand, i en uge. Vi havde selvfølgelig købt for lidt spagnum, så vi var henne på en planteskole i St. Lyngby og købe mere. Der fandt jeg også den japanske løn, som jeg har kikket efter. Jeg synes ellers kun de sælger dværg løn allevegne. Den jeg ledte efter hedder Acer palmatum 'atropurpureum' eller 'Bloodgood' - formodentlig p.g.a. de meget mørkerøde blade. Det er et kønt lille træ og det bedste ved det er at det er langsomtvoksende (3 m. på 30 år) og ikke fylder særlig meget. Jeg har også købt en dværg løn i en lysegrøn nuance, som skal stå længere henne i beddet. (Acer palmatum 'Dissectum') Den går hængende grene lidt a la en pil. Jeg tror de vil stå godt til hinanden.
http://da.wikipedia.org/wiki/Japansk_LønRhododendron
Vi havde så fået et gavekort til en anden planteskole, Foldager, hvor vi købte Rhododendron. Vi købte 7 (hvilket nok var lidt i overkanten, men det hader jeg nok først mig selv for om en 8-10 år) . Vi købte 4 yak rhododendron, som er særligt hårdføre og et par stykker, som er en blandet landhandel:
Yak Fantastica: Rosarøde blomster i slutningen af maj. Efter 10 år 1x1 meter i højden og bredden.
En ukendt yak med smukke hvide blade (de nye skud). Den var hvid/lyserød i blomst og bliver ikke så høj
Yak Marietta: Creme gule blomster i slutningen af maj. Efter 10 år bliver den 1x1 meter i højden og bredden.
Cheer. Storblomstret rhododendron hybrid. (Hybrid af 'Cunningham's White' × red R. catawbiense). Er skabt i Ohio. Bliver 1,5 meter på 10 år. Lyserød/pink blomster med lidt rødt i midten. (gad vide om den bliver kæmpestor - uha!)
Bengal - mørkerød, blomstrer april-maj, bliver 70 cm høj på 10 år
Yak. Silberwolke: Udspringer med lys rosa senere rosahvide blomster med indvendig gulgrøn tegning. Udspringer i slutningen af maj. 1 meter høj og 1,4 bred efter 10 år.
Keleticum (meget lille): Blomstrer i maj-juni. bliver 30 cm høj. Purpur farvede/mørkviolette blomster.
Vi fik så sat dem i bedet og ind imellem har jeg sat den japanske løn, to kalmia buske og min 'Forest flame' pieris, samt en blå hortensia. Det så faktisk ret godt ud. Når det nye spagnum er blevet vådt, planter jeg så bunden til med lyng, bjergte og canadisk hønsebær. Jeg tror også jeg køber et par primula og lobelia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar